Hvordan bor vi
Vores forening består af 14 rækkehuse i 3 forskellige størrelser. 4 stk. med to værelse på 75 m2, 6 stk. med 3 værelser på 85 m2 og 4 stk. med 3 værelser på 95 m2. Alle boliger er indrettet handicapvenligt.
Hver andel har en have omkranset af ligusterhæk og en større eller mindre forhave.
Tilsammen har vi grønne områder med mest græs og lidt træer og buske. Desuden en lang vold med blomstrende buske, hybenroser og vilde blomster. Vi passer selv vores haver og de grønne områder passes af en anlægsgartner.
Vi har en fælles containergård og hver bolig har egen parkeringsplads. Desuden er der 6 gæsteparkeringspladser.
Der er busstoppested og indkøbsmuligheder i gå afstand.